Handelsbetingelser og Persondatapolitik

Handelsbetingelser og Persondatapolitik

Handelsbetingelser og Persondatapolitik for Allans Køreskole, Karup ApS, samt online undervisningsportalen: drive4you.dk og dertilhørende app.

Generelle oplysninger

  • Allans Køreskole, Karup ApS
  • CVR. nr. 45339688
  • Thestrupvej 19, 8800 Viborg
  • (Teorilokale: Industrivej 8, 7470 Karup J)
  • Mail: mail@allanskoereskole.dk
  • Tlf.: 71900 594

Sprog: 

Al undervisning foregår på dansk. 

Undervisningen foregår primært via slides og dialog. Jeg anvender IT som hjælpemiddel i stedet for en teoribog. Mit online teori program er baseret på videoer og oplæsning på dansk. Du skal kunne følge undervisningen i teori såvel som i praksis på dansk. Jeg har desværre ikke mulighed for at hjælpe med/på fremmedsprog. Viser det sig efter start på køreskolen, at du ikke kan følge undervisningen på dansk, kan jeg være nødsaget til at afslutte dit forløb, og du vil blive faktureret for de ydelser, du har modtaget.

Pris, bestilling og betaling: 

Alle priser på allanskoereskole.dk er angivet i danske kroner inkl. dansk moms.

Der skal betales via bankoverførsel: Skjern bank, konto nr.: 7780 – 7162506

Lovpakken betales i rater. Første betaling er 500,- for pladsreservation og betales i forbindelse med tilmelding på hold. Pladsen kan annulleres senest 60 dage før holdstart, hvor det fulde beløb på 500,- refunderes via bankoverførsel. 

Rate 1 på 7.000 kr betales senest: Inden første gang teori på det tilmeldte hold.

Rate 2 på restbeløbet betales senest: ved afslutning af teoriforløbet på det tilmeldte hold. 

Evt. ekstra omkostninger betales senest: Før praktiske køreprøve.

Ekstra køretimer afregnes løbende.

Pakkeprisen er uden prøvegebyr til Færdselsstyrelsen, lægeattest, kørekortfoto og førstehjælp. undervisningslogin 1 x 3 mdr. er med i pakkeprisen. Jeg tilmelder først teori- samt praktisk prøve efter aftale med eleven. Jeg tager ikke ansvar for om SMS bliver læst eller glemt, m.v.

Udgiften til teoriprøve og praktiskprøve som samlet går under betegnelsen ”køreprøve” betales direkte til staten. Består du ikke teori eller denne praktiske prøve, skal du igen betale. 

allanskøreskole.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at jeg lukker butikken grundet vedligehold. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig. For at handle på allanskøreskole.dk  skal du være fyldt 18 år. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du alligevel handle, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Ved tilmelding betaler du 500 kr.  for reservation af pladsbillet på holdstart. Beløbet indgår i den samlede betaling af den bestilte ydelse, men gebyret på kr. 500,00 kan ikke refunderes jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret. Dette har jeg sikret mig, at du er informeret omkring ved din afkrydsning af tjekboksen i købsforløbet.

Manglende betaling: 

Skyldige beløb vil resultere i, at dit forløb stoppes, indtil betaling for de modtagne ydelser er modtaget. Manglende betaling kan dermed også resultere i, at du skal vente på ledig plads på et efterfølgende hold og du må dermed forvente et længere uddannelsesforløb.

Du kan blive påmindet om betaling af din kørelærer, samt af administrationen via email, sms, telefon eller brev.

Første påmindelse om betaling vil være uden gebyr, og med en betalingsfrist på 10  bankdage. 

Overskrides denne frist overgives mit tilgodehavende til inkassofirma der starter rykker- og evt. senere inkassoproces.

Inkassosag vil indebære omkostninger, som tillægges det skyldige beløb. Herunder renter, gebyrer samt evt. omkostninger til advokat i henhold til gældende lovgivning.

Ordrebekræftelse:

Når du har handlet på allanskøreskole.dk sender jeg en ordrebekræftelse til dig via e-mail. Dette kræver, at du har oplyst en gyldig e-mail i din profil. Du har også mulighed for at printe ordrebekræftelsen ved afslutningen af købet.

Genskabelse af dokumenter:

Mister du din Lektionsplan eller ansøgning om kørekort, hjælper jeg i det omfang det er muligt med at genskabe dokumenterne. Genskabelse af Lektionsplan eller ansøgning koster 500 kr.

Pause / fravær:

Allans Køreskole giver dig ubegrænset adgang til teori i 12 måneder fra holdstart.  

Du må under særlige vilkår være fraværende fra teori højest en gang. Er du fraværende, er du forpligtet til at gøre selvstudie og kontrolleres for dette af din kørelærer. Ved for lange pauser i undervisningen kan man være underlagt regler, om at skulle igennem forløbet igen, helt eller delvist. Disse regler kan findes på Retsinformationens hjemmeside ved at søge på: bekendtgørelse om kørekort.

Ved ikke rettidig framelding/sygemelding manøvrebane/glatbane, skal du selv betale omkostninger for at komme på et nyt hold. Omkostninger til banekørsel, som ikke benyttes, refunderes ikke. Afmelding/sygemelding skal ske jf. banens bestemmelser.

Køreteknikken Viborg (banekørsel):

Elever der ikke er frameldt senest 2 dage før kl 9.00 vil blive faktureret som ikke afmeldt/fremmødt.

Afbud pga. sygdom på kursusdagen, skal meddeles senest kl. 7.30

Allans Køreskole:

Skulle du være syg eller ikke kan møde op til en kørelektion skal jeg vide det tidligst muligt og senest kl 7.30 dagen du skal køre. I modsat fald bliver der beregnet de kørelektioner du har booket. 

Levering:

Du vil blive faktureret for de ydelser du har modtaget i forbindelse med dit kørekortforløb. Så snart Kørelektionen er afholdt anses ydelsen for at være leveret.

Så snart teoriforløbet er påbegyndt anses ydelsen for at være leveret, da du allerede i forbindelse med opstart modtager adgang til undervisningsmaterialet.

Hvis du mod forventning ikke er færdig med teorien inden for 3 måneder og ønsker fortsat adgang, betales 200 kr. for et nyt password til online-teorisystemet (gældende 3 måneder).

Den samlede pris med pakkerabat er gældende ved køb og gennemførelse af hele pakken inkl. køreprøve i Allans Køreskole aps. Se venligst priser på allanskoereskole.dk

Personen der modtager ydelsen fra Allans Køreskole aps, hæfter for betalingen for modtagne ydelser. Selvom du har aftalt med din arbejdsgiver, jobcenter eller andre at de betaler for dig, er det stadig dig som modtager af ydelsen der hæfter for betalingen af de modtagne ydelser.

Skyldige beløb skal være betalt før afholdelse af køreprøve.

Uddannelsesmateriale:

Det er købers ansvar at opbevare adgangskoder på en forsvarlig måde under hele aftalens løbetid.

Forsikringsforhold:

Vi anbefaler at du har en ulykkesforsikring.

Reklamationer:

Reklamationsret – tjenesteydelser

Købelovens regler gælder for varekøb, men ikke ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret.

Hvis du ikke er tilfreds med tjenesteydelsen, kan du kontakte  mig på mail@allanskoereskole.dk . Som udgangspunkt har du ikke 2-års reklamationsret, da det er en tjenesteydelse. Derfor bedes du med det samme kontakte mig, hvis du oplever problemer.

Persondatapolitik:

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, tlf.nr., mailadresse, adresse, postnummer, by og CPR-nummer.

Cpr.nr (Til oprettelse af kørekort forløb hos Borgerservice. Du udfylder ved opstart ansøgning om kørekort, som Allans Køreskole ApS, bruger til oprettelse i koreprovebooking.dk, samt viderebringer ansøgningen om kørekort til den lokale Borgerservice. Ligeledes sendes oplysninger til Køretekniskanlæg og digital teorisystem. Ved accept af handelsbetingelserne, acceptere du samtidig at Allans Køreskole, Karup ApS, må bruge dit CPR nr. til de nævnte formål)

Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger, for at kunne levere varen/ydelsen til dig og samtidig for at opfylde lovkrav og kommunikere med dig.

Personoplysninger vedrørende køb registreres hos Allans Køreskole, Karup ApS og den enkelte kørelærer og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Jeg forbeholder mig derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør jeg det, retter jeg selvfølgelig datoen på denne side. Sker der væsentlige ændringer, vil disse få en fremtrædende plads på hjemmesiden.

Den dataansvarlige på Allanskøreskole.dk er Allan Nørlund Christensen, og træffes på mail@allanskoereskole.dk.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger jeg behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne ikke er nøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har jeg pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som jeg skulle bruge dem til. Du kan også kontakte mig, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til mig på: mail@allanskoereskole.dk

Nødvendige oplysninger:

Ved tilmelding på www.allanskøreskole.dk giver du mig samtidig samtykke til, at Allans Køreskole, Karup ApS må kontakte dig via e-mail, SMS, telefon og Mobilepay

Henvendelse kan bestå i:

  • Kommunikation om køretider og andre ydelser
  • Mobilepay opkrævning til det nummer du har angivet ved tilmelding.
  • Udsendelse af fakturaer og elev specifikationer
  • Rykkerskrivelser ift. manglende betaling
  • Oplysninger om dit forløb hos Allans Køreskole Karup ApS
  • Spørgsmål/svar til dit forløb

Klageadgang: 

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte: mail@allanskoereskole.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du følge nedenstående vejledning skrevet af Dansk Kørelærer Union:

“De elever, der er uheldige med valg af køreskole og mener at være berettiget til erstatning for dårlig behandling, har mulighed for at klage til Ankenævn For Køreundervisning, der er det eneste offentligt godkendte ankenævn. Dette nævn, der har til huse hos Dansk Kørelærer-Union i Roskilde, tager sig af sager fra alle kørelærere i Danmark, uanset om de er medlemmer af Dansk Kørelærer-Union eller ej.

Prisen for at klage er 150,- kroner, som du får tilbagebetalt hvis du får helt eller delvist medhold.

Er køreskolen ikke medlem af Dansk Kørelærer-Union, er du henvist til at føre civil retssag, hvis kørelæreren ikke efterkommer nævnets afgørelse. Det er en af grundene til, at du bør vælge en kørelærer, der er medlem af en af vore lokalforeninger.

Men bring ikke dig selv i en situation, der gør det nødvendigt at gå til ankenævnet! Hvis du føler, at du har valgt forkert, har du jo altid mulighed for at skifte kørelærer undervejs.

Har du spørgsmål, du ønsker afklaret, inden du går i gang med at tage kørekort, er du velkommen til at ringe til Dansk Kørelærer-Union

Tlf. 63 33 10 50.

Træffetid mandag til torsdag kl. 09:00-15:00 og fredag kl. 09:00-14:00”

Almindelige bestemmelser:

Ansøgning, Lektionsplan samt gyldigt foto id skal medbringes til prøver. Diverse papirer skal afhentes efter aftale på Thestrupvej 19, 8800 Viborg, senest en hverdag inden prøven, medmindre andet er aftalt med kørelæreren.

Priserne på hjemmesiden er vejledende og kan ændres uden forudgående varsel. Pakkepriser er  naturligvis bindende priser efter depositum er betalt.

Hvis man stopper undervejs eller starter inde i et forløb (hvis man skifter fra anden køreskole) afregnes der efter listeprisen medmindre andet er aftalt. Der gives ikke penge retur på et startet teoriforløb eller banekørsel som køreskolen ikke kan nå at aflyse. Pakkepriser er med rabat og rabatten kan kun gives, såfremt hele pakken købes.

Info vedrørende undervisning:

Der er mødepligt til alle teorilektioner og kun plads til at være fraværende i hele kørekortforløbet en gang. Man har teori samme dag hver uge cirka klokken 17:00 (Industrivej 8, 7470 Karup). Der kan være forskel på hvornår vi er færdige.

Da det er meget forskelligt hvor let eller besværligt, at elever forstår de krav der stilles for at bestå en teori og praktisk -prøve, er det umuligt at man på forhånd kan sige hvad prisen bliver på et kørekort. Men jeg kan garantere dig en god og reel behandling i dit forløb.

Lektioner:

En lektion er 45 minutter.
Kørekortforløbet indeholder obligatorisk, 4 lektioner øvelsesplads, 16 kørelektioner på vej, 4 lektioner køreteknik, 29 teorilektioner.

Alle kørelektioner foregår i/omkring Viborg, der vil derfor som udgangspunkt være et fast mødested som vil være banegården i Viborg eller på en af skolerne i Viborg, hvor kørelektionerne normalt vil starte hverdage imellem klokken 08:00-15:30 du skal derfor selvfølgelig forvente at skulle tage fri fra arbejde/skole. Har du et særligt krav om at køre på andre tidspunkter, kan dette ofte lade sig gøre ved at betale et ekstra gebyr.

Hvad skal du sørge for:

E-boks:

Alle elever skal have en e-boks konto, du skal betale dit prøvegebyr igennem besked fra det offentlige her.

Pasfoto:

Du skal have lavet et foto til dit kørekort, dette foto er specielt og den samme type som til pas. Fotoet skal med til lægen når lægeerklæringen skal laves.

Lægeattest:

Du bør sørge for, at få lavet en lægeattest, inden du møder første teoriaften. Når du har fået bestilt tid ved din læge, kan du udfylde lægeattesten med dine oplysninger via dette LINK:

Fra d. 1. juli 2025 bliver det obligatorisk at anvende den digitale lægeattest. Frem til da, kan du vælge at udfylde attesten digitalt eller i en papirblanket.

Lægeattesten må ikke være mere end 6 måneder gammel, når du indleverer ansøgningen om kørekort til Borgerservice.

Lægeattesten må ikke være mere end 1 år og 9 måneder gammel, når du får udstedt kørekortet.

Husk at medbringe pasfoto

Førstehjælp:

Du skal gennemgå et færdselsrelateret førstehjælpskursus på 8 timer, for at du kan få godkendt din ansøgning til kørekort. Hvis du inden for et år har taget et 8 timers kursus er dette stadig gyldigt. Hvis du har taget knallert eller traktorkort tidligere, kan du i nogle tilfælde slippe for at skulle tage dele af eller hele kurset. Spørg udbyderen ved tilmelding.

Færdselsrelateret førstehjælp tilbydes eksempelvis HER:

Samtykkeerklæring:

Er du under 18 år, fra den første teorilektion du starter på dit kørekort, skal du sørge for at printe og udfylde samtykkeerklæringen via dette LINK:

Erklæringen medbringes til første teoriaften. Bemærk at alle forældremyndighedsindehavere skal udfylde.

Krav til dig

Du har sikkert haft en lang dag, før end du møder op til teorilektionerne. Men sørg for at møde op så frisk som muligt. Du kan tvivlsomt huske alt fra teoriundervisningen udenad. Så for at kunne bestå teoriprøven, skal du forvente at der skal øves hjemme.

Til de praktiske lektioner (køretimer), skal du være i stand til at føre bilen på en fuld forsvarlig måde. Dvs. at du ikke må være påvirket af alkohol eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer og herunder gælder det også trafikfarlig medicin. Tager du trafikfarlig medicin, skal du have godkendelse fra lægen. Uanset om der er begrundet mistanke eller ej, kan du blive udsat for kontrol.

Allans køreskole - det ekstra gear
Privacy Overview

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe os med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttig.