HVORFOR OS

At vælge kørelære kan være meget svært og er en tillidssag.

Her vil vi prøve at komme med et bud på hvorfor du bør vælge netop os.

At tage en uddannelse som bilist tager tid. Du bliver jo heller ikke verdensmester i fodbold ved at komme 3 uger til træning. Du skal derfor regne med at det tager omkring 8 – 9 uger før du er klar til køreprøven.

Køretimerne forsøger vi at planlægge så de passer ind i dit program. På den måde undgår du at skal tage fri fra skole eller arbejde. Vi kommer også og henter dig så du ikke skal bruge en masse tid på transport frem og tilbage. Har du specielle behov er vi meget fleksible og finder sikkert en løsning.

Vi kan tilbyde kørelektioner i Åbenrå, Sønderborg eller Tønder (det vil så også være i en af disse byer du skal til køreprøve) så uanset hvor du går i skole eller arbejder får vi det til at passe…

I undervisningen benyttes alle moderne hjælpemidler men den foregår også som klasseundervisning hvor du har mulighed for at få svar på dine spørgsmål med det samme.

Du bliver altså ikke bare placeret foran en computer og mere eller mindre overladt til dig selv.

Vi benytter også “interaktiv” undervisning som suplement til klasseundervisningen. Det giver dig mulighed for at sidde hjemme og repetere teorien og øve teoriprøver, denne kombination giver en dig en god mulighed for at forstå og bestå første gang og derved spare en masse penge…

Det hele foregår i dejlige lokaler og i et afslappet og humoristisk miljø, hvor der er plads til alle.

Nogle køreskoler sælger billige ”lovpakke løsninger”… men pas på – det har faktisk være i TV flere gange hvor det er omtalt som dårlig markedsføringsskik og reklametrick…

Hvis du køber en sådan billig “lovpakkeløsning” bør du tjekke prisen for ekstra timer hvis du ikke kan klare dig med de timer der er i ”pakkeprisen” – de er ofte meget dyre. Mange ”pakkeløsninger” kræver også at du betaler hele beløbet med det samme og ikke får noget tilbage hvis du vælger at skifte kørelærer undervejs.

Vi giver dig mulighed for at lære at køre bil til en fornuftig pris og med individuelle hensyn – det mener vi er rigtigt og det kan også vel vise sig at være billigst i sidste ende…!

Du kan sagtens lære at afkrydse et skema og måske være heldig at bestå teoriprøven, men hvis du ikke har forstået det grundlæggende kan du få svært ved at bestå køreprøven og der kan gå mange ekstra kørelektioner, før du får kørekortet. Så hvorfor ikke lære det rigtigt med det samme?

Det handler ikke kun om at bestå, men at forstå, og det vil vi gerne hjælpe dig til.

Hvis du stadig ikke er overbevist er du velkommen til at ringe og aftale tid hvor du kan komme og se lokalerne, få en snak med os, eller prøve at følge en teoriaften.